KARFA kan netop nu præsentere deres nye gevindrør i ABS plast, der passer perfekt med virksomhedens velkendte bøsninger - begge komponenter er fremstillet i samme korrosionsfrie materiale, hvilket forhindrer de udvidelser og sammentrækninger, der over tid kan føre til utætheder. Gevindrør til gennemføringer i kombination med KARFA-bøsning giver en høj tæthed, der sikrer mod lugt, luft, røg og vand.
De nye gevindrør er tænkt som et supplement til de eksisterende KARFA løsninger, og de fås i alle korrekte gevindstørrelser fra ¾" til 2" for rørdimensioner fra 15mm til 50mm. Rørene er derudover nemme at afkorte eller forlænge, hvilket giver stor fleksibilitet i montagen.
Bedre kvalitet er vejen frem - Vi ser løbende en forfærdelig bunke skader i eksempelvis vådrum, som havner på Byggeskadefondens bord. Det, der er billigt på kort sigt, kan meget hurtigt blive dyrt på langt sigt, da det er meget dyrt at udbedre skader. Når man bruger de rigtige løsninger fra starten, så er det tæt over mange år. KARFA-bøsninger anbefales af de danske byggemyndigheder, og vi står som en garant for, at man får en løsning, der holder, udtaler administrerende direktør i KARFA, Bo Kreutzmann.
”Vi bygger på erfaring” KARFA er en markedsledende virksomhed med Danmarks bredeste program i rørgennemføringer til installationer i byggerier. Virksomhedens store sortiment gør dem til en komplet leverandør til VVS sektoren. Bo Kreutzmann fortæller:
- Vi er en seriøs samarbejdspartner, og KARFA har siden 1937 sat kvaliteten i højsædet, ligesom vi lægger vægt på at fremstå som en serviceorienteret og rådgivende virksomhed, som kunder og samarbejdspartnere kan have tillid til. Her griber vi ikke til hovsa-løsninger.
Virksomheden har traditionelt set samarbejdet meget med myndigheder bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut omkring krav til byggeriet.
Gennemført dansk kvalitet KARFA har som dansk producent en unik position på det danske marked, da alle konkurrerende firmaer sælger udenlandsk producerede løsninger. Bo Kreutzmann udtaler:
- Vi er stolte af vores danske historie, og det er vigtigt for vores identitet, at vi er et 100 % dansk firma. Alt er fremstillet her i landet, og det, mener vi, er vigtigt i en tid, hvor virksomhed efter virksomhed flytter til udlandet.
Rådgivning og feed back Hvis der er et problem i et byggeri, så rykker man i KARFA gerne ud. Virksomheden har en lille og fleksibel organisation, hvor man gerne møder op på åstedet som problemløsere. Bo Kreutzmann fortæller:
- Vi rådgiver både arkitekter, ingeniører og VVS-installatører. KARFA har grundlæggende to funktioner: vi laver kvalitetsløsninger, og vi har rådgivende funktion, blandt andet omkring brandsikring og tæthed i vådrum. Der går ikke en dag, uden at der er VVS-folk, der ringer og spørger til løsninger, og det er rart med den direkte kontakt. En ekstra bonus ved rådgivningsarbejdet er nemlig, at vi har kontakt til dem, der står med med fingrene i det, og derved kender vi alle praktiske problemer og løsningsmuligheder.
|